utaknemmelige svin

det er hvad i er, og var det ikke fordi, at i var kendte og jeg aldrig kommer til at møde jer in person, ville jeg fortælle jer det, skære det ud i pap for jer så i selv kan fatte hvor selviske og stuck-up i er blevet! Fuck jer.

Jeg vil ikke forklare nærmere for hvorfor jeg er fan af Tokio Hotel, det er jo heldigvis jeres eget valg om i vil læse dette. Det jeg vil sige om det er blot, at jeg har været fan af dem siden jeg var 12 år gammel, jeg var fuldstændig besat som mange af de andre fans var/er, dog ikke længere - nu er jeg ikke besat mere, haha.

- De har altid udtalt sig om at grundet deres navn indeholder Tokio er pga. det er en storby, hvilket de elsker og, at de virkelig gerne ville til Tokyo og blive kendte der, en skønne dag.
Nu er de der endelig! De har optrådt med live show og lavet en masse pr. Og hvad ser man? 2(Bill og Tom, jeg blamer ikke Georg og Gustav da det er tvillingerne der kører hele showet) utaknemmelige røvhuller, som ser ud som om de ikke gider at være der - deres ansigtsudtryk siger mere ''fuuuck jeg vil hjem til L.A....'' end ''Yes mand, endelig er vi her! Endelig!''

For blot 2 år siden var de stadig ekstremt glade for hvor langt de var nået, selvom de kun var igang med at blive kendte rundt omkring i USA, dog havde de allerede erobret hele Europa.
De lavede ikke noget album imellen 2007 - slutningen af 2009, og vi ventede alle sammen mega spændt på det store øjeblik - deres nye album.

Men som en overraskelse og en skuffelse for mange var deres musik slet ikke det samme mere. Det er klart, at et band ikke kan blive ved med at lave de samme sange, de kan jo ikke indspille et album to gange og kalde det fair, der skal jo være noget nyt. Men de havde udtalt sig om, at de havde brugt næsten 2 år på det skide album, skrevet og skrevet.. Hvad ser man? Co-producers! Fuck jer, fuck jer, fuck jer!!!!
- I skrev eddermandme noget godt musik selv, det var det vi godt kunne lide, ikke det, at i bruger en formue for at få folk til at hjælpe jer!

Jeg så dem live i Marts her i år, jeg var så lykkelig for endelig at se dem, mit liv var virkelig fuldendt.. Men hvad jeg ikke ville have gjort for, at det var deres ældre sange de spillede i stedet for.

Ja, drengene er blevet voksne, selvfølgelig skal de lave det musik de kan lide, men ja.. jeg ved ikke hvordan dette skal forklares, denne skuffelse. Det er ikke kun musikken, jeg kan egentlig godt lide albummet på trods af den store forandring og de falske løfter.

Det der skuffer mig mest ved drengene er, at de er blevet så snobbede, så ''over-kendte''.
- Jeg forstår udemærket, at de eksempelvis ikke kan tage fans op på scenen mere grundet deres sindsyge stalkers.

Men, at de ikke engang kan stoppe op foran deres hoteller mere og give nogle autografer? Det som de engang var så skide lykkelige over - at der faktisk var nogle her i verden der kunne lide deres musik. Bill kendte det endda selv fra tiden hvor han var super-fan af Nena.

- Jeg har ikke mere at sige, I hope you got my point. Jeg har rodet rundt i mine ord og det var nærmere end mindre diskussion med mig selv..